|
Historie Landsbyerne Harrislee/Harreslev, Niehuus/Nyhus og „Krockries“/Klues nævnes første gang i skriftlige kilder i løbet af det 14. århundrede, nemlig hhv. 1352, 1371 og 1399. Kupfermühle/Kobbermølle nævnes fra 1652, Wassersleben fra 1872. Men området i kommunen har været beboet i årtusinder, hvilket er påvist med en harpun af ben fra 8000 f. Chr., fundet ved Nyhus sø, og med mere end 170 oldtidsfund, herunder 16 stendysser, 57 gravhøje, 6 urnegravpladser og 50 smeltesteder for myremalm. 2 stendysser er blevet genetableret som offentlige kulturminder – en dysse med sjældne skålsten ved landevejen i retning mod Ellund i selve „Elletræ-lunden“ – og en stendysse ved omfartsvejen ved Wassers- leben. Man har fundet mere end 80 redskaber fra stenalderen, samt 20 bronze- og 4 guldfund. Dertil kommer beklædningsgenstande fra bronzealderen og smykkeskrin af træ. På kommunens område er tillige fundet velbevarede oldtids-gravhøje fra bronze- og stenalderen, en urnegravplads samt nedpløjede gravhøje med stensætninger omkring træ-ligkisterne. Ligkisten fra „Kong Arvilds Høj“ befinder sig på Landsmuséet Gottorp/Slesvig. Stednavneforskningen har ført til det resultat, at Harrislee/Harreslev går tilbage til Merovinger-perioden (500-700 e.Chr..). Personnavnet, der går igen i navnet, tyder på en „krigerisk-aristokratisk-opdeling“. |
De første århundreder var de forskellige landsbyer rene bondebygder/bopladser, hvor der måtte arbejdes hårdt for føden, idet området for størstedelens vedkommende bestod af tæt skovbevoksning, hede- og ødelandskaber og tørvemoser. Omkring år 1500 fandtes i Harreslev og „Nigehus“ (Nyhus) bl.a. 12 krongodsarealer, derudover besiddelser af Vor Frue (Marie)kirken og Rude Kloster, til sidstnævnte hørte også „Krockries“ (Klues). Landsbyerne Nyhus, Klues og Kobbermølle hørte til Bov Sogn, medens Harreslev, Himmern og Katharinenhof var tildelt Hanved Sogn. Denne regional-funktionelle opdeling medførte, at der endnu omkring år 1850 ikke fandtes nogen direkte vejforbindelse mellem Harreslev og Nyhus. Den begyndende industrialisering med teglværker ændrede dette forhold, i 1950 fandtes her 4 teglværker samt Krim-Teglværket på Karlsbergvej. Med hensyn til Kobbermølle er der et klart sammenfald mellem industrialisering og landsby-grundlæggelse. I Kong Chistian IV.'s regeringstid († 1648) opførtes her et hammerværk, som senere udviklede sig til et jernværk og sluttelig en kobbermølle. Nyhus har op til vore dage bevaret sit landbrugspræg, fra 1922 opstod her dog den såkaldte toldbebyggelse (Zollsiedlung). Harreslevs indbyggertal (uden Nyhus og Kobbermølle) lå omkring år 1800 kun på 200, steg indtil 1845 til 512 og lå omkring år 1900 allerede på 1435. [Zurück] |